Beritech - IT Manager
Har du et strategisk mindset og en passion for effektiv IT-udvikling? Vil du være med til at præge en virksomhed i rivende vækst? Så er du måske den IT Manager, vi søger hos Beritech Group.
IT Manager med strategisk ansvar
Brænder du for at skabe struktur og drive digital transformation i en hurtigt voksende organisation? Ønsker du frihed til at sætte retningen for IT og opbygge dit eget team? Vil du være med til at forme fremtidens IT-infrastruktur i en virksomhed, hvor du arbejder på tværs af flere lokationer? Så er det måske dig, vi søger som IT Manager hos Beritech Group!
Velkommen til Beritech
Vi leverer førsteklasses procesudstyr og projektløsninger til food- og farmaceutiske industrier og arbejder tæt sammen med vores kunder gennem hele værdikæden – fra rådgivning og design til produktion, installation og service. Hos os er det menneskene bag teknologien, der gør forskellen. Vi leverer ikke bare produkter og løsninger; vi skaber dem gennem dybtgående samarbejde, nytænkning og en ufravigelig forpligtelse til højeste kvalitet.
Om stillingen
Som IT Manager hos Beritech Group får du en nøglerolle i at forme vores fremtidige IT-setup. Med en vækst fra 30 til 700 medarbejdere på blot to år står vi over for spændende udfordringer og store muligheder for at styrke og udvikle vores IT-infrastruktur. Du vil have ansvar for at skabe en effektiv og skalerbar IT-struktur, samtidig med at du opbygger og leder et stærkt team, der kan tage ansvar for den daglige drift.
Vi har i dag to fuldtids-supportere og én deltidsmedarbejder, men en vigtig del af din rolle vil være at evaluere behovene for flere ressourcer efterhånden, som virksomheden vokser. Derudover vil du arbejde på tværs af vores forskellige lokationer og sikre, at IT fungerer optimalt for medarbejdere uanset, hvor de befinder sig.
Dine nøgleopgaver vil være at:
- Udvikle og implementere en langsigtet IT-strategi, der understøtter virksomhedens vækst og digitaliseringsmål.
- Opbygge og lede dit eget team
- Udvikle strategiske initiativer og overordnet ledelse.
- Drive udviklingen af et SharePoint-baseret intranet, der styrker samarbejdet og kommunikationen på tværs af organisationen.
- Sikre en stabil og sikker IT-infrastruktur, som i dag servicerer 450 brugere.
- Samarbejde med eksterne leverandører og sikre, at vi får mest muligt ud af vores IT-investeringer.
- Implementere robuste sikkerhedsløsninger og sikre compliance på tværs af alle lokationer.
- Supportere og optimere IT-løsninger på flere lokationer
Om dig
Vi søger en IT Manager, der trives med at tage ansvar i en vækstorienteret og dynamisk organisation. Du har en strategisk tankegang og ønsker at være med til at bygge noget op. Derudover har du:
- Erfaring med IT-ledelse og lyst til at opbygge og udvikle et team.
- Kompetencer inden for SharePoint, Microsoft 365 og IT-sikkerhed.
- Evnen til at strukturere komplekse opgaver og skabe overblik.
- Stærke kommunikationsevner, både på dansk og engelsk.
- Erfaring med at arbejde i en organisation med flere lokationer er en fordel, men ikke et krav.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i vækstvirksomheder og har erfaring med at opbygge IT-funktion.
Det tilbyder vi
Vi giver dig muligheden for at være en del af en ambitiøs projektorienteret virksomhed med solide og realistiske vækstmål. Her er, hvad du kan forvente:
- Et job med en bred kontaktflade, hvor du vil samarbejde med mange forskellige teams og afdelinger.
- Engagerede kollegaer, der balancerer humor med faglig dygtighed.
- Regelmæssige arbejdstider og en attraktiv kantineordning, der sørger for at du altid har energi til dagens udfordringer.
- Et stærkt sammenhold præget af mange sociale aktiviteter på tværs af hele Beritech Group — vi tror på, at stærkt sammenhold skaber stærke resultater.
- En uformel og nærværende ledelse, der er en del af hverdagen i Beritech.
- Yderst fordelagtige medarbejderrabatter.
- Mulighed for ugentligt at deltage i sjov og udfordrende holdtræning med dine kollegaer.
- Fordelagtige barselsvilkår for alle (op til 24 uger med fuld løn).
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen har et ugentligt timetal på 37 timer, og lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Din primære arbejdsplads vil være på Beritechs adresse, Kystvejen 58 i Nørresundby.
- Department
- Beritech Group
- Locations
- Nørresundby, Kystvejen
Nørresundby, Kystvejen
Beritech - IT Manager
Har du et strategisk mindset og en passion for effektiv IT-udvikling? Vil du være med til at præge en virksomhed i rivende vækst? Så er du måske den IT Manager, vi søger hos Beritech Group.
Loading application form